Cafekirkeladen Preloader

Historien Om Kirkeladen

Skrevet af afdøde provst Jørgen Larsen, Mesinge i 2003.

Næst efter kirken, er Mesinge kirkelade den ældste bygning i sognet. Hvornår den er bygget, kan med bestemthed ikke siges. Da tiende i det 12. århundrede blev indført som en slags kirkeskat, en afgift, der blev pålagt alle bønder at betale, blev det ifølge kanonisk ret bestemt, at der skulle erlægges i naturalier, altså i korn. Tiende blev delt i tre dele; til biskoppen, til præsten og til kirken. Bispetienden skulle leveres til bispebyen, præstetienden i præstegårdens lade, og til at huse kirketienden, som dannede grundlag for kirkens drift og vedligeholdelse, byggedes der kirkelader. Disse benævnes undertiden ligefrem tiendelader. Vi må da forestille os, at der efter høst har været vældig travlhed ved Kirkeladen, og på sognets veje en livlig færdsel af vogne, der bragte det udpegede tiendekorn – hvert tiende neg på hver høstet mark – til bestemmelsesstedet. I forordning af 1536 hedder det: ”Og skulle Bønderne i hvert Sogn føre Tiendekornet udi Kærverne til Kirkeladen, og der skal Tienden skiftes i trende parte (…) og skal gives Bønderne samme Dag et måltid Mad og Drikke, naar de fremføre Tienden”. Men kornet skulle ikke blot afleveres i Kirkeladen, det skulle også tærskes der. Et kongebrev fra 1546 påbyder således præsten og kirkeværgen ”hver at fæste én tærskemand at sætte til Kirkeladen for rettelig at adskille Kongens og Kirkens part af Tiendekornet”.

Senere – vel især efter enevældens indførelse i 1660 – overdrog kronen flere og flere steder ejendomsretten til kirkerne og deres indtægter i form af tiendekorn til lokale herremænd. Disse overtog så forpligtigelsen til at sørge for kirkernes drift og vedligeholdelse.

Der blev nu ikke længere brug for kirkeladerne, idet herremændene forlangte tiendekornet afleveret på deres gårde. Mange kirkelader blev derfor nedrevet eller fik lov til at forfalde, medmindre de omdannedes til andre formål, så som hospitaler, dvs. bygninger, der kunne give husly til såkaldte ”almisselemmer”, mennesker som på grund af arbejdsudygtighed eller alderdom ikke selv kunne klare dagen og vejen. Senere sagde man om disse at de ”kom på sognet”. Foruden husly fik disse mennesker en smule støtte til deres underhold, men af en meget beskeden størrelse.

I 1678 erhvervede den daværende ejer af godset Eskebjerg, Fridrich von Vittinghoff, ejendomsretten samt retten til at kalde sognepræsterne, til de fire kirker på Hindsholm. I hans tid blev Mesinge Kirkelade omdannet til hospital, hvilket altså må være sket mellem 1678 og 1691.

Hospitalet blev indrettet til at huse ”6 fattige af Mesinge By”. Af de gamle papirer fremgår det, at i 1794 ”11ve Lemmer nyde frie Huuslye i Hospitalets Bygninger”. I 1804 blev der indgået overenskomst mellem baroniet Scheelenborg og Mesinge Sogns Fattigvæsens-Commision, hvorved det fastsættes, at baroniet ”9 lemmer”, hvoraf baroniet havde ret til at udpege de seks og sognets fattigkommision de tre, årligt skulle betale til ”de 6 Fattighuslemmers Underhold: Rugmel 7Td 4 Skp., Bygmel 1 Td 4 Skp., Byggryn 1 Td 1 Skp., Malt 5 Td 2 Skp., Erter 3 Skp og Penge 33 Rdl. 72 Sk.” Da baroniet Scheelenborg, som nu hørte under stamhuset Thorseng (Valdemar Slot) i 1923 overgik til selveje, og da man ikke længere benyttede sig af retten til at anbringe ”Fattiglemmer” i hospitalet i Mesinge, indledte man forhandlinger med det daværende Mesinge Sogneråd om dettes overtagelse af hospitalet. Dette skete i maj 1923. Baroniet betalte 10.000 kr. Til Mesinge Sogn som aflæsningssum for at slippe for naturalieydelserne samt de pligter til at vedligeholde bygningen, som indtil da også havde påhvilet baroniet.

Indtil 1. April 1966, da Mesinge kommune indgik i Kerteminde storkommune, blev bygningen anvendt som ”husvildebolig”, og dens vedligeholdelse varetoges af sognerådet. Siden 1. April 1966 er der så godt som ikke foretaget reparationer eller nogen form for vedligeholdelsesarbejde på bygningen, hvorfor den i 1973 befandt sig i en såre slet forfatning. Ved et møde i Mesinge skole den 19. September 1972 dannede en kreds af interesserede borgere i Mesinge en forening med det formål at overtage og fremtidigt vedligeholde den gamle bygning og dens omgivelser, så de kan frembyde et værdigt syn, midt i Mesinge by, som kirkens nærmeste nabo og som et interessant historisk træk i landsbyens billede. På sit møde den 19. Oktober 1972 vedtog Kerteminde Kommunalbestyrelse at overdrage Mesinge Kirkelade vederlagsfrit til den nydannede forening. Mesinge Kirkelade er – som én af de meget få i hele landet – fredet i klasse A, hvilket er et vidnesbyrd om den værdi frednings- og museumsmyndighederne tillægger denne gamle bygning. I Februar 2010 købte Bolette Wind Tofte Kirkeladen med henblik på at indrette den smukke bygning til café/restaurant. Arbejdet med indretningen blev udført med respekt for kirkeladens fredning som man i dag med selvsyn kan se.

Åbningstider

Meghna

// Opdateret //

// Februar 2017 //

// 1. Marts - 31. Maj //

Mandag - Fredag: kl. 17-21

Lørdag - Søndag: kl. 12-21

// 1. Juni - 31. August //

Mandag - Søndag: kl. 12-21

// 1. September - Midt December //

Mandag - onsdag: LUKKET

Torsdag - Fredag: kl. 17-21

Lørdag - Søndag: kl. 12-21

// Alle helligdage åbent fra 12-21 //

* Åbent for arrangementer efter aftale *

Film om Kirkeladen

Her fåes et lille indblik i hvordan stedet ser ud.

Vi glæder os til dit besøg.

Kirkeladen ejes i dag af Bolette Wind Tofte

Kontakt Info

Kontakt

Der kan bestilles bord ved at ringe på nedenstående telefon.

OBS: Der kan ikke bestilles bord via E-mail.

Ved 8 personer eller derover bedes man forudbestille maden.

Mesinge Bygade 57, 5370, Mesinge

Her bor vi